09/07: Så er det
vist tid til lidt nyt. Efter et mindre stof-misbrug i Peters Resthal i lørdags
med 'mormor' og en veninde, er jeg i fuld gang med at sy, så det går tiden med.
Puslebordet på badeværelset er snart ved at være færdigt og puslekommoden kunne
vi vist nok hente i dag, så er vi lidt mere babyklar. Det bliver rart at kunne
lægge alt babytøjet, håndklæder osv. på plads, lige nu ligger det hele i
rejsesengen, da vi først får den rigtig seng når vi henter barnevognen. Grunden
til dette er at vi har benyttet os af et tilbud fra Kære Børn, hvor man får det
hele samlet til en nedsat pris. Vi er heldigvis begge enige om at barnevognen
ikke skal hentes før jeg har født. Flemming glæder sig til et lille smut ud i
virkeligheden mens vi er på Hospitalet i hvert fald.
Min blærebetændelse går det efterhånden fint med. Det er nogle stædige bæster,
der har besat min blære, i alt fald var de resistente overfor den første medicin
jeg havde fået ordineret, så jeg har nu skiftet og kan da også mærke en
fremgang.
Mit lille tandproblem var heldigvis ikke så slemt. Det var et kariesangreb
mellem tænderne, der simpelthen havde gjort at tanden var sprunget. Ja der kan
man bare se, men gudskelov det ikke var nogen dyrere operation.
I går var jeg ude at besøge en læge på Hvidovre, da de har mistanke om at barnet
er stort. Hendes vurdering lød også på ca. 3500 g på nuværende tidspunkt, så jeg
måtte give hende ret. Jeg skulle egentlig også have haft en ultralydsskanning,
så de kunne komme med et bedre skøn, men sekretæren havde glemt at tiden også
skal bestilles på PC'en (behøver jeg nævne hun var af den gamle skole...) Men
intet er så galt at det ikke er godt for noget. Jeg fik en tid i næste uge, og
på et tidspunkt hvor Flemming kan komme med, så det var han jo glad for. Lægen
mente heldigvis ikke at tidlig igangsættelse af fødslen eller akut kejsersnit
ville komme på tale, for så stort var barnet heller ikke. Ellers var alt helt
normalt, barnet lå stadig i hovedstilling, lægen var ikke det mindste i tvivl.
Så den lille har nok besluttet sig for det resten af tiden og det passer mig
fint. Lægen undersøgte også hvorvidt jeg var ved at åbne mig, og ikke det
mindste...øv...så jeg ender nok med at gå tiden ud.
Tilbage til gravid uge for uge Til forrige uge Til næste uge