Hverdagen - 2005

12/12: Så nåede vi december og julen står for døren. Aldrig har jeg været mere uforberedt på julens kommen...årets julebrev er under udarbejdelse, julegaver må man tænke sig til, julebag er det ikke blevet til, julemad kommer måske med tiden, juletræet er ikke fundet endnu...og julepynten er slet ikke kommet op. Men jeg har en forventning om at jeg sikkert når det hele på en eller anden mystisk måde. Jeg nåede eksempelvis at få Julians pakkekalender færdig til 1. december, det så ellers umuligt ud den 27. november, men ja jeg nåede det alligevel. En pakkekalender er i øvrigt alletiders træningsmulighed for små børn...Min ambition er at Julian selv åbner gaver juleaften og allerede nu har han teknikken og ved også at der skal åbnes pakker om eftermiddagen. Stuen skrider fremad og vores mål er stadig at lægge hus til juleaften - dog har vi måttet udskyde de nye vinduer til forår/sommer det ville simpelthen være for dyrt og besværligt på denne årstid. Men væggen er færdig og er ved at tørre, Flemming knokler med at rive det gamle loft ned og finde musereder og gamle spindelvæv. Ideen er at vi opsætter gipslofter og stuk, det tror vi passer fint til den gamle stil huset har. Gulvene bliver laminat - så nemt og rengøringsvenligt som mulig.
Apropos mus...livet på landet er skønt, dog kunne jeg godt være foruden mus. De er alle vegne og især i skraldespande under vasken. Jeg har i mit halve år på landet måttet bide meget i mig, foreksempel at round-up kan være nødvendigt mod 2-3 årige ukrudtsplanter, at musefælder desværre kan være nødvendige for ikke at afstå huset til de små grå væsner, at dådyr og lignende elsker små nyplantede frugttræer og at halmfyr og brændeovne lugter aldeles ulækkert og kan ødelægge duften af nyvasket vasketøj. Men ukruttet er ved at være lidt under kontrol og efter 1 time med musefælde klappede den, at indhegning omkring nyplantede træer virker... så mangler vi bare halm/brændeovnen, her ser det håbløst ud, selvom jeg foreslog Flemming at naboen måske kunne indkøbe en røgvender - det var som om jeg ikke blev taget seriøst :-)
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR...

28/10: Så gik der igen lang tid imellem opdateringerne...men det kan snart ikke komme bag på nogen. Behøver jeg sige tiden flyver fra os? Vores hverdag er ved at komme i rytme nu hvor Flemming er tilbage på jobbet. Han synes det er dejligt at være tilbage og har udtalt at han næste gang ikke ønsker 13 ugers barsel, men at det var rart at prøve. Jeg er selv stolt over at han gad og tage sig tiden, for ham og Julian har virkelig haft godt af tiden sammen selvom mor blev nummer 2...snøft.
Med huset skrider det stødt og roligt fremad, stuen er nu gravet fri (med håndkraft...pyh) og vi er ved at køre grus ind og stampe. Vi har besluttet at lade en entreprenør støbe gulvet. Ingen af os har prøvet det før og om ikke andet kan man nok lure en detalje eller to :-)
Næste del af projektet er at finde gulv og vinduer...så vi søger og kigger lidt hist og pist. I haven er der også sket lidt. Jeg har anlagt frugt- og bærhave (Æble, pære, blomme, kirsebær, hassel, jordbær og hindbær). Så nu håber jeg blot alle buske/træer bliver til noget. Jorden herude er desværre noget hård. Vi har besluttet at gårdspladsen skal anlægges med bede, stier og terraser. Jeg har til formålet tiltusket mig en del stauder fra en kollega, som alligevel skulle dele stauder - skønt! Så det bliver et af foråret projekter. Garagen kører lidt sideløbende med stueprojektet, da Flemming snart savner en rigtig garage til bilerne og et værksted til ham selv...Men det passer mig også fint, for jeg kan ikke anlægge gårdhave før garagen er færdig.
Julian er begyndt at være meget hjælpsom, han vil meget gerne være med i stueprojektet. Så når der er noget han kan, får han lov. I sidste weekend hjalp han med at grave jord. Når græsset skal slåes er Julian også straks på pletten - og at han skal have høreværn på er ingen hindring. Han ved også lige nøjagtigt hvor havetraktoren står, at der skal være nøgle i og ikke mindst hvordan man kommer op på den. En rigtig dreng.
I de kommende to uger er jeg via arbejdet med i kampagnen tæl dine skridt. Jeg har forsøgsvis gået med tælleren et par dage - 10.000 skridt er godt nok meget - så det skal blive sjovt at se hvordan de 2 uger skal gå...

04/09: Jeg fik aldrig opdatere det sidste jeg skrev på siden - nettet virkede ikke og tiden er fløjet. I mellem tiden er det sket store forandringer. Julian er begyndt at gå, har har gået selv siden 12. august, så han var 1 år og 3 dage. Siden er det gået stærkt og han har rigtig fundet teknikken. Men når han virkelig skal frem i verden er det i kravlegang - det går stærkt.
Vi er kommet godt i gang med huset. Stuegulvet er brækket op og det ligner en skyttegrav fra 2. verdenkrig. Ja... bedøm selv udfra billedet. Men til trods for jordbunkerne i stuen er livet på landet skønt. De åbner vider, freden, stilheden, folk der hilser på hinanden og kender hinanden, det mere rolige tempo i forhold til den stressede by København er...Billedet til højre er taget i morges, jeg var helt fascineret af disen som lå tykt hen over land, men alligevel alligevel kunne trætoppene skimtes ovenpå disen.
Julian blev 1 år den 9. august og det blev selvfølgelig fejret. Julian nød dagen og kunne godt fornemme at han var i centrum. Han fik en mængde gode gaver og selvfølgelig sin egen lagkage...men de billeder gemmer vi for os selv.

05/07: De sidste 2-3 uger har vi levet i flyttekasser. De står over alt herhjemme og vi føler ikke det er et hjem mere. Gudskelov er det bare en fase.
1. juli fik vi nøglen til vort nye hjem og vi har boet i huset hele weekenden. Vi har alle nydt det. Vi nød at have plads, at flyttekasserne blot grinede til en over i hjørnet og ikke var i vejen. Vi har spist ude på gårdspladsen hver aften - skønt.
Julian har virkelig nydt pladsen. Det første han gjorde da han så stuen var at fræse rundt i meget hurtig kravlegang og han grinede hver gang han så os. Ude er Julian også i sit es, han har leget i soppebassin, leget i sandkasse, kravlet rundt på græsplænen og undersøgt alle de små blomster. Ja vi har virkelig nydt weekenden.
Når vi er kommet på plads i det nye hjem og internettet, igen i august, kommer op at køre, regner jeg med at opdatere siden lidt mere, men ligenu er tiden knap.

01/06: Så flytter vi snart fra Valby. Vi har fået solgt lejligheden fra 1/8. Det var en dejligt det hele til sidst faldt på plads. Vi kan også mærke at vi trænger til mere plads, til at få alle vores ting hjem, til at mærke græsset under fødderne når vi sidder og griller på en dejlig sommeraften. Ting som mange mennesker tager få givet, men som man afgjort savner i en lejlighed.
Julian har det godt, han kravler og pludselig er verden blevet så meget mere spændende. Forleden satte vi os ned på plænen bag blokken og nød vejret. Julian sad på græsset og var helt fascineret af de små tusindfryd i græsplænen. Når et sted blev for kedeligt kravlede han blot videre. Man kan mærke på ham at han nyder sin frihed, og det gør vi andre også, selvom det indebærer at der skal opdrages meget mere. Men som forældre er vi bare stolte over vores søn. Hans milde sind og dejlige væremåde, man kan efterhånden se en selv i ham, eller dele af os, for han er jo helt sin egen.
Hvordan går det med job...det går super, jeg er glad og trives, men glæder mig til vi flytter så jeg ikke har så lang en køre tur hverdag. Men det er skønt og jeg har ikke en eneste gang fortrudt at jeg stoppede med orloven da Julian var 7½ måned. Julian har godt af at være sammen med andre børn og det bliver super når Julian og Flemming skal holde orlov sammen. Flemming kan give Julian så meget jeg ikke selv kan. De tumler meget vildere, men Julian kan lide det. Når alt kommer til alt er Flemming jo blot et forvokset barn...
Vi glæder os til at nyde sommeren og til at slå dørerne op i vores nye hjem.

19/04: Vi har det godt og der er sket mange forandringer i vores hverdag. Jeg har fået arbejde og er afsted 10 timer om dagen - men jeg nyder det. Julian er glad for vuggestuen og personalet er utrolig glade for Julian. De glæder sig hver dag til han kommer, så vi er utrolig stolte af vores lille dreng. Lille og lille, så lille er han nu heller ikke mere. Han er en stor dreng på 75 cm og med 6 tænder i munden. Han er utrolig aktiv og glad dagen igennem, han græder faktisk kun hvis der virkelig er noget galt, men det er også hans eneste måde at udtrykke sig på endnu. Et begyndende sprog er startet, noget i stil med hej og vov-vov er det blevet til. Julian bevæger sig gudskelov ikke endnu, men han sidder flot og har en god balance. Så indtil videre har vi vores ting i fred, men det bliver nok ikke ved, han er nemlig så småt begyndt at finde ud af at stå på knæ :-) Vi har også fundet drømmehuset - eller rettere landstedet. Så i juli måned står den på flytterod. Men vi glæder os, vi kan mærke at vi er utrolig trætte af at bo i byen og glæder os meget til at få noget mere plads og nogle flere udfoldelses muligheder. Flemming starter barselsorlov i august og 3 måneder frem, en ting han glæder sig helt utroligt til. Sidst men ikke mindst har vi købt en bil mere - nu skulle vi pludselig bruge en bil begge to, så den nye dyt ses på billedet.

21/02: Det går super. Jeg nyder den sidste del af barselsorloven sammen med Flemming, som har lidt ferie til gode. Julian har fået vuugestueplads fra 1. marts. Han skal gå på en lille stue sammen med 11 andre børn. Vi var nede at se vuggestuen i dag og det virkede som et rart sted. Jeg er ellers tilhænger af dagpleje og havde skrevet ham op til det...men det er ikke lige så nemt at få en dagplejeplads i København. Alternativt kunne man finde en privat dagplejer, men det betyder at der kun er 2 børn, Julian og dagplejerens eget barn. Den form for pasning er jeg ikke særlige begejstret for og der er ingen gæstedagpleje ved eksempelvis sygdom - et kæmpe minus. Men der er jo for og imod alting - også pasning.
Jobsituationen er endnu ikke mere afklaret, men jeg håber snart at vide mere. Så jeg søger stadig på livet løs...Det ville jo være rart at have job når barslen slutter. Min egen deadline er den 29. marts, men byder det rigtige job sig før, så tager jeg det - for jeg glæder mig til at skulle arbejde og jeg føler at Julian er klar til at blive passet ud.

04/02: Længe siden...det bliver ikke helt til så mange opdateringer som jeg gerne ville, desværre. Her er sket en del i mellemtiden. Flemming og jeg er ved at tænke på at få sat lejligheden til salg, så vi har brugt en del tid på at gøre den salgsklar, Julian er røget ud af soveværelset og har fået sit eget værelse - selvfølgelig lyseblåt og med masser at Peter Plys. Det går fint med at have ham ude af soveværelset, så nu kan jeg igen læse inden jeg skal sove - skønt.
Vi har haft besøg af nogle mæglere for at få den vurderet og for at finde den mægler som passer vores temperament - vi kan i hvert fald konstatere at de er vidt forskellige.
Jeg er begyndt at søge arbejde - så småt altså - og har også været så heldig at komme til jobsamtale, så nu krydser vi for at jeg snart finder noget. Julian har haft en lidt svær tid, maven skal lige vænne sig til skemaden - som han virkelig elsker - så det har givet nogle nætter uden så meget søvn, desværre også dagene inden jobsamtalen, så jeg var godt kvæstet. Men sådan er det vel at være mor - ikke altid lige let.

Tilbage til startsiden